Måske du husker indlægget for 14 dage siden? -Hvis ikke, så kan du se indlægget her.
Jeg har denne gang brugt Form Clay i stedet for Silk Clay. Princippet omkring det selvhærdende ler er den samme… der er blot tilføjet en effekt med små perler, som er indkapslet i leret. Jeg har lavet en fin lille buket, der nu pynter i soveværelset. Her er der ikke så meget knald på farverne og jeg synes, at den pink farve giver det hele lidt mere liv.. -og så holder de sig jo evigt smukke 🙂
Hvis du ønsker at lave din egen buket, så kan du finde vejledningen her.
De to træhuse er også frisklavet fra træværkstedet. De er store, helt enkle og lavet af et stykke resttræ. Det eneste der er brugt er en rundsav og sandpapir.

Mens jeg var igang fik jeg også lavet et par øreringe i leret. De ligner ganske meget de lakridser med krymmel på, som ingen gider spise i en pose lakridskonfekt (…eller er det bare mig). 🙂

CChobby har været så søde at sponsorere Form Clay til dette indlæg. Valg af produkter, meninger og idéer er selvfølgelig stadig 100% Frk. Hansen

You Might Also Like

0 Comments

  1. Har lige købt det gule silk clay du skrev om forleden, men kan da se at jeg også skal ud og have fat i noget foam clay 😉 Super fine og nemme DIYs, I LOVE IT! 🙂

    1. Frk. Hansen says:

      Hvor dejligt! Er bare rigtig glad for at du kan bruge idéen.. Og både form- og silkclay er så skønne. Så dejligt du går i krig med begge dele 🙂 pøj pøj med projektet

  2. Endnu finere end de ellers meget fine gule!! Godt jeg endnu ikke har bestilt.. 😉 I øvrigt melder jeg mig lige i koret.. Send slikket til mig – det er bestemt mine favoritter i den pose!

  3. unikarina says:

    Skønne evighedsblomster – og jeg tilføjer mig koret som godt kan lide de skønne lakridskonfektsstykker med krymmel :o)
    Du skriver at du har indkapslet perlerne i leret. Hvordan har du gjort det?

    1. Frk. Hansen says:

      Ja, og undskyld det er mig der ikke er en ørn til at forklare mig 😉 Kuglerne/perlerne ér indkapslet når du køber det. Kuglerne er forskellen på Silkclay og Formclay 🙂 Håber det giver bedre mening. -og lakridserne er dine! 😉

  4. Så har jeg endelig fået indkøbt materialer til disse.. Jeg regner med, at der skal laves pinde i flere farver, og så får Gåsebarnet lov til at producere ørestikker til julegaver.. Totalt win-win DIY 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *