Saltmandler! En rigtig oktober-diy og så er den perfekt som værtindegave! -Sommeren er væk og det samme er alle blomsterne og hvis man ikke lige kan overskue, at gå i krig med de hjemmelavede gaver, så er fint indpakkede mandler en skøn lille gaveidé. En god vin og en pose hjemmelavede saltmandler er et fint lille gavekit og så er det noget både mænd og kvinder kan bruge. Jeg har både givet dem i værtindegave, som prikken over i’et i en fødselsdagsgave og til en kær veninde på en helt almindelig hverdag.. Lige gyldigt anledningen bringer de lykke.
Man kan selvfølgelig også bare lave en portion til sig selv.
Cellofanposerne er fra Søstrene Grene(her) og det samme er de pink klistermærke dots.
Stemplet jeg har brugt er et jeg engang fandt i Netto, hvor man selv kan sammensætte bogstaverne. Smart! -Har du ikke har sådan et, så brug et andet lille stempel. Fx et hjerte eller en stjerne.. eller hvad du nu har i kreaskuffen.
Opskriften er en jeg har fået af min mors veninde, Bente og derfor hedder den selvfølgelig:
Bentes saltmandler:
250g mander
6 spsk fint køkken salt
2 dl vand
Salt og vand bringes i kog i en gryde. Når det koger tilsættes mandlerne og tages straks væk fra kogepladen. Lad gryden stå i 30 min. Herefter tages mandlerne op, en lille håndfuld af gangen. Sørg for at få dem dryppet godt af og brug gerne hånden eller en hulske. Mandlerne fordeles afdryppet på bagepapir og bages nu i 17-18 min ved 180 grader. Når der er gået ca. 15 min. tager du lige en smagsprøve. Gå ikke fra ovnen, for det går hurtigt.
Når mandlerne er afkølet kan du fordele dem i små gaveposer.
Jeg laver altid dobbelt portion. Så hvis du alligevel står med en 500 g mandelpose i hånden, så gør det! -De ryger nemlig ret hurtigt.
Velbekomme og hav en dejlig uge!
0 Comments
Mums – er vild med saltede mandler 🙂
Ja de er stærkt vanedannende 🙂 Heldigvis er de sundere end vingummi og chips 😉
Hav en dejlig aften
Super god idé!! Tak for inspirationen 🙂
Ih det var bestemt så lidt 🙂
Tusind tak!
Hav en dejlig uge
Så fint! Har du købt klistermærkerne for nylig?
Ja de er ved at være en måned eller to siden.. De blev revet væk her i Aarhus. Du kan finde andre udgaver på webshops og jeg har også købt en del i Architegn. -De har butikker i 3 byer.
Håber det hjalp lidt 🙂
Hav en dejlig aften
de har stadig klistermærkerne i min søstr. grene butik i sønderjylland 😉
Åh hvor snyd 😉 Pas på vi andre ikke kommer rendende 🙂
Hav en dejlig uge
Åh total yndlingssnack herhjemme! Og de der ligner fuldstændig dem jeg plejer at give en formue for i Føtex. Jeg takker mange gange for opskrift 😀
Ja vi havde faktisk nogle købte saltmandler herhjemme i forvejen. Og vi lavede blindsmagnings testen og de hjemmelavede vandt selvfølgelig 😉 Så. det er bare med at hive køkkensalten ned fra hylden 🙂
Hav en dejlig aften
Det ser godt ud 🙂
Tusind tak Anja 🙂
Hav en dejlig aften!
De smager simpelthen så godt sådan nogle mandler. Ikke dårligt at få sådan en pose som venindegave.
Ja, det bragte også stor lykke og er en fin lille bare-fordi-gave 🙂
Hav en dejlig dag
Uhm hvor lækkert – fik det lige serveret hos en veninde en dag og de smagte bare MUMS. Og de var IKKE engang hjemmelavede, dem må jeg prøve 😉 Tak for idé og opskrift.
Ja saltmandler er virkelig lækre og rigtig gode til at slukke sliklysten 😉
Det var så lidt… Så må du servere hjemmelavede saltmandler næste gang hun kommer, din veninde 🙂
Hav en skøn dag
mums…det er lækkert. tak for opskriften
Ih det var bestemt så lidt.. Dejligt du kan bruge den 🙂
Hav en skøn dag
Hej! hvor ser de lækre ud 🙂 ! Er det varmluftsovn eller alm. ovnvarme?
Mums og Tak for opskrift! Den vil jeg glæde mig meget til at prøve 🙂
Dejligt du kan bruge den og det var bestemt så lidt.. Fantastisk når den bliver så godt taget imod 🙂
Hav en skøn dag
WOW en skøn blog!
Jeg har straks meldt mig via Bloglovin, så jeg kan holde øje med dig 😉
God idé med de små poser. Hvor har du købt klistermærkerne henne?