Der var nogle af jer der efterspurgte mine perleplade mønstre på Instagram og nu har jeg samlet en god portion fastelavns mønstre i indlægget her.


Jeg starter med sløjfekattene her, som jeg viste første gang tilbage i 2016 og som sidenhen, sammen med sløjfekaninerne er det de mønstre som I bruger aller mest. Vejledningen og mønster til sløjfekattene har du tidligere kunne finde her. Nu er alle mine perledesigns samlet i bogen “Perler med Gabriella” som kan købes i landets boghandlere.
Det fine ved disse katte og kaniner er at den lille sløjfe tilføjer noget nyt og festligt til den ellers traditionelle perleplade. Jeg tror også det er kombinationen af de to materialer der gør de er blevet så populære. Det er SKØNT at se når I bruger mønstrene!

 

Når vi nu alligevel snakker om kombinationen af materialer så har jeg i år lavet en festlig klovn med knald på farverne som lige præcis giver tilføjer den helt rigtige stemning til fastelavnsriset. Fremgangsmåden og mønsteret til klovnen finder du også i perlebogen “Perler med Gabriella”

Gratis perlemønstre: Tønde og krone
Derudover indeholder pdf’en ovenfor også et mønster på en lille fastelavnstønde. Når vi snakker fastelavnspynt er fastelavnstønden jo næsten umulig at komme udenom.. og lige bag efter er kongekronen som der også er mønster på.

Slik der holder
At pynte et fastelavnsris med rigtig slik går ikke herhjemme. Husets 4-årige ville ikke finde ro før slikket var spist og sådan tænker jeg det er i rigtig mange hjem. Men slikket høre sig også til fastelavnsriset synes jeg og derfor har jeg lavet karameller i flotte farver.. i rørperler. De har også fået et par små sløjfer på.

Hvis du laver alle perlepladerne har du allerede rigeligt pynt til et helt fastelavnsris og vil du pynte op udendørs kan perlerne sagtens klare vejrforholdene.
Så frem med printeren og perlepladerne og saml hele familien om kreabordet.

Print mønstrene til fastelavnstønde, kongekrone og karamel her.

Det skal du bruge:
Rørperler / Hama perler / strygeperler / Nabbi perler.. de har mange navne men er stadig én og samme ting så du behøver ikke bekymre dig så meget om hvad de hedder dem du klikker i kurven.
Perleplader; firkantet, sekskantet og rund
Bagepapir
En tyk bog til at ligge perlepladerne i pres efter strygningen. Så undgår du de bøjer og bliver skæve
Tråd til ophæng
Gavebånd / stofbånd / satin bånd til sløjfekatte og karameller

Husk at mine mønstre kun må bruges til privat brug samt af skoler og institutioner. De må ikke kopieres eller på anden måde bruges kommercielt uden min tilladelse.

You Might Also Like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *