Denne fine porcelænsvase hapsede jeg med hjem fra sidste loppebesøg. Den kostede mig en femmer og mindede mig ret meget om Anne Blacks keramik vaser. -Som jeg synes både er skønne i form og med de enkle motiver. Ja så er de altså svære ikke at elske! Det var derfor med inspiration herfra, at jeg greb porcelæns-tuschen! Jeg brugte masking tape, til at få det mere stramme vertikale udtryk, og synes det virker godt sammen med de håndtegnede streger. Tuschen er virkelig nem at arbejde med og det tog ikke mange minutter. Den har fået en fint plads i stuen og udgøre nu, sammen med Lyngby askebægret og lysestagen fra Flower Me, en fin hvid plet på den mørke skænk! Så venter vi bare på forårsblomsterne fra haven 🙂
Vil du også i gang skal du bruge:
  • Porcelæns-tusch  -Min er fra Panduro til 39 kr. stk. Hvilket egentlig er ret pebret! Men husk at de giver 10% i studierabat.
  • Porcelæn eller glas
  • Masking tape til eventuelt at markere det ønskede mønster.
  • Og til sidst skal stå og tørre i nogle timer før det hærdes i ovnen ved 160 grader. Tiden på tørring før det brændes og tiden for brændingen variere fra tusch-mærke til tusch-mærke. Følg derfor altid anvisningen.

God weekend til jer!

You Might Also Like

0 Comments

  1. Fie says:

    Jeg har også af og til napset billigt hvidt porcelæn i genbrugsen- og dekoreret med tusch. Synes at genbrugstanken og det unikke ved resultatet er så fin:-) Er vild med dine striber:-)

  2. Så smukt!!! Det er så fin en idé til at gøre tingene vildt lækre! Fantastiskt, og tusind tak fordi du delte din geniale idé, må straks finde porcelænstuscherne frem! Ha en smuk søndag!

  3. En skøn ide og sikke smukke gaver man kan lave – den er røget på kreative-ToDo-liste 🙂

    Har kigget Anne Blacks vaser og din kan sagtens måle sig!

    1. frk. hansen says:

      Ih tusinde tak! Ja nogen gange er det med at stoppe lidt før man plejer for at få det enkle udtryk. -Det kan godt være svært for mig at huske 😉 Men denne gang slap jeg heldigvis fra det 🙂
      Velkommen til og dejligt du vil læse lidt med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *