Jeg har fået lavet en fin og nem kæde med broderigarn. Jeg elsker projekter hvor materialer kan bruges på nye og anderledes måder… Nu får jeg ikke broderet så ofte og er glad for at kunne hive broderikassen frem alligevel. -Mmm.. Lyder man gammel, når man har en broderikasse?
Nå, men inspirationen fik jeg efter, at have set en halskæde i COS. De har det fineste tøj.. til penge jeg desværre sjældent kan være med til, men jeg smutter alligevel forbi i ny og næ. Bare lige for at kigge og mærke lidt på de bløde trøjer 😉
For at lave kæden skal du bruge:
Broderigarn i fine farver
Kuglekæde. Min er sort messing og kan findes her.
Afslutningshylster x 4
Lås + 2 ringe
Super Glue
Sådan gør du:
Find den ønskede længde ved at prøve dig frem med kuglekæden om halsen. Klip herefter kædestykket over. Kædestykket og 2 ønskede farver broderigarn sættes fast på bordet med tape. Herefter er det bare at flette de 3 kæder, som en almindelig fletning. Afslut med at slå en knude, rundt om kuglekæden et par cm nede (se trin 03), med garnet. Dette gøres i begge ender. Enderne kan nu, med en lille klat lim, sættes i afslutningshylstre. Endnu et stykke kuglekæde klippes, så det lige er et par cm længere end det flettede stykke. Også dette får en klat lim og sættes i afslutningshylstre. Kæderne kan nu sættes sammen med ringe og lås.
Kæden kan både bruges som armbånd og halskæde 🙂
Kunne du tænke dig at få fingrene i netop denne kæde? Så smut forbi bloggens giveaway lige her!
Kuglekæden er sponsoreret af 1001perle.dk
0 Comments
Hvor er det en sød ide. Det skal bestemt testes i morgen, dog i en lidt anderledes udgave 😀
Dejligt det inspirere til nye og anderledes udgaver! Håber du viser den frem på bloggen.. Bliver jo lidt nysgerig 🙂
Hilsen Frk. Hansen
Ungerne har fået lov at lege lidt med ideen, set ud fra billedet. Jeg selv prøver en af de nærmeste dage, så skal jeg nok lægge billed ind 😉
Hold da op! Den er godt nok flot!
Tusinde tak og skønt du kan lide den. Den er så fin og enkel og jeg tænker den kan sættes sammen med næsten alt 🙂
Go aften til dig!
Den er så smuk! Og super fedt materiale miks, er jo super glad for det, som liiige er en tand anderledes og fed, det er dén her!!! Smukt arbejde og ja 1001perles univers er så skønt! Ha en super dejlig weekend!
Ja det der er lidt andreledes er bare også lidt sjovere 🙂 Ja nogle gange kan man godt blive lidt træt af altid at skulle handle i Panduro 🙂
Go dag til dig!
P.s. Super flotte negle og kjolen ser godt nok også dejlig ud!
Ih tak 🙂 Det er ellers sjældent de får lov at være røde 🙂 Kjolen er fra H&M og hurtigt blevet favoritten!