Vi er midt i weekenden, hvor Aarhus Arkitektskole afholder deres årlige julemarked. Og som jeg tidligere har nævnt her, har jeg igen i år en stand. Ja, jeg snakker nutid. Den står der nemlig endnu, altså standen, for julemarkedet fortsætter i morgen, søndag! Fra kl. 11.00-17.00.
Det har været en fantastisk travl dag, som har duftet af æbleskiver og julehygge!
Alle sagerne jeg havde fået spyttet ud af krea-ærmet, har jeg sådan glædet mig til at vise jer. Lyset er jo som bekendt virkelig dårligt på denne årstid. Derfor, smart som jeg nu engang synes jeg er, valgt jeg at tage billederne under markedet. Kl 14.30 da jeg er ved at lange den sidste engelfrøken over disken, slår det mig at jeg har glemt alt om at tage billeder! De lækreste sager var jo solgt og flere ting helt udsolgt. Her blev den kære Frk. Hansen altså en lille bitte smule ærgerlig!
Så her mine damer og herre får i de skønneste billeder… af de “sørgelige rester” 😉
-Og så skal jeg hvis lige se, hvor meget jeg kan nå at få lavet til i morgen, så der kan blive fyldt lidt op på hylderne igen 🙂
0 Comments
Ser flot ud, og englene er fine med vinger, og ingen mund 😉
Tak og ja der var ikke tid til at få syet mund på. -Og det var jo egentlig meget godt 😉
Englene er rigtig søde, nøglesnore har jeg også lige fået lavet nogle af.
God handel i morgen også.
Mona
Tak, de blev også hurtigt udsolgt hvilket jo var fantastisk 🙂
Har du lagt dem på bloggen? Jeg må lige forbi og kigge… 😉
De kommer en af dagene – skal bruges til børnene på hospitalet.
Mona
Tillykke du har vundet i min advents give away =)
Send min lige en mail…
lmadsen63@gmail.com
KH Lena =)
ih hvor skønt! Jeg sender dig en mail nu her 🙂
Det er altså nogle vidunderlige ting du fik lavet og så skønt at der var godt gang i salget. Forståeligt nok! Hav en dejlig uge 🙂
Tak. Det var så skønt at se og lidt uvirkeligt at folk så gerne ville købe det man har siddet og lavet!
Det kunne jeg godt blive afhængig af 😉
Tænkte nok der ville være rift om sagerne – de engle ER altså bare dejlige 🙂
Ja englene sad jeg og broderede færdig under markedet og de var solgt før de overhovedet var færdige. Til sidst måtte jeg give op. To hænder var ikke nok. Så jeg har stadig to herhjemme der ikke er færdige endnu. De skal hvis bare bo her 😉 -Hvis de engang bliver færdige selvfølgelig.
Hej med dig.
Jeg købte et af dine smukke tørklæder.
Sort og hvidt med grafisk print. Jeg er SÅ glad for det.
Jeg viser det på min blog i dag.
Du kan se det her: http://majdumilde.blogspot.dk/2012/12/gaver.html
🙂 maj