Er der noget jeg gerne vil, så er det på serigrafitryk-kursus. De sidste par måneder har der bare vokset sig en meget stor trang til at lave serigrafitryk. Desværre koster den slags workshop kassen.. (-og kassen her, den er tom!) Så jeg har prøvet mig frem med en lidt billigere løsning, nemlig stenciltryk. Godt nok kan man ikke selv designe trykkets motiv, men på CChobbys hjemmeside er der et bredt udvalg. Jeg valgte mig en skøn detaljeret fugl og har planer om, at den udover puden også skal trykkes på både papir og mulepose 🙂
Den ekstra tilføjede pude i sofaen fuldender ret godt min nye pudesamling. Alle puderne er kørt igennem min mors symaskine. -Det ér altså smart med sådan en mor 😉
Stoffet på den hvide pude er fra en loppefunds-trøje i helt forkert facon. Men mønsteret var så fint, at den kom med hjem. Nu er det blevet til en drøn lækker pude. De resterende puder er af stof fra Stof2000.
Hvis du også trænger til lidt opfriskning i pudebunken, så skal du bruge:
Et pudebetræk, broderigarn, stencilskabelon og tekstilmaling
Stryg pudebetrækket så det er uden folder der hvor du ønsker dit motiv. Læg aviser ind imellem pudens to sider. Tape gerne puden fast så den ikke rykker sig under arbejdet. Placer din skabelon, som er selvklæbende, på stoffet og fordel en stribe tekstilmaling ovenover motivet. Brug den medfølgende skraber og fordel malingen i lange bløde bevægelser. Fjern nu forsigtigt trykket og vask det med det samme. Skabelonen kan nemlig bruges igen og igen.
Når trykket er tørt kan det stryges og er herefter klar til brodering. -og det var altså mit første møde med broderiverden. Så man behøver a-b-s-o-l-u-t ingen erfaring på det punkt for at gå i krig med nål og tråd 😉
Skabelon og tekstilmaling er venligst sponsoreret af CChobby.dk. Ord, idé og meninger er selvfølgelig 100% Frk. Hansen 😉
0 Comments
Tusinde tak for DIY.
Jeg har nogle stencils fra Stof og Stil som jeg endnu ikke er kommet i gang med .
Nu er det bare at komme i gang fru Søeballe !!!
Ja, der er jo ingen dårlige undskyldninger for ikke at komme i gang 😉
Pøj pøj og god weekend
Hvor er den blevet fin! Lykkedes det i første forsøg med screen printet? Det ser så dejlig enkelt ud.
– SIne
Tusind tak. Ja det gjorde det. Har også lavet papirtryk og det gik også rigtig fint. Har ikke kasseret et eneste tryk 🙂
Hav en god weekend
Arj hvor er det bare blevet godt! : )
Tusind tak 🙂
Hav en dejlig weekend
Det ser vildt godt ud… Det tror jeg jeg må prøve (har det som dig i forhold til serigrafi-kurser)
Ih mange tak. Ja, det er ret nemt og giver lidt følelsen af at lave serigrafitryk 😉 Det må vi jo nøjes med indtil videre 🙂
Hav en skøn weekend
Hvor er den fin den pude!! Det må prøves.
Sikke en lækker blog du har. Har først lige opdaget den og meldt mig som fast læser. Glæder mig til at følge dig 🙂
Smil fra Mette
Tusind tak for søde ord. Dejligt du fandt frem til den.. og håber du får lavet et pudeprojekt 🙂
Hav en dejlig weekend
Hvor er den blevet fin. Du er ikke den eneste so, gerne vil på serigrafitrykkursus. Det er også en af mine højtprioterede ønsker.
SU længe leve 🙁
Tak. Ja det er ikke nemt med de SU penge 🙂 -Men du er jo snart færdig og får råd til et kursus? -Følger gerne med på sidelinjen 😉
Hav en skøn weekend
Rigtig fin 🙂 Tak for DIY!
Det var bestemt så lidt og tusind tak!
Hav en dejlig weekend