Jeg gemmer altid lækre magasiner og blade for at have noget til at klippe-klistre med. Sandheden er bare den, at bunkerne hober sig op og jeg næsten aldrig bruger dem. Der kan være så sindssyg langt fra tanke til handling. Det er jo faktisk ikke særlig tit, at man sidder der og laver collager.. Men det er klart at hver og et magasin skal gemmes til netop dette formål. Jeg ved aldrig om jeg bliver klogere, men nu har jeg da fået ryddet lidt ud i bunkerne ved at gå i krig med et 50×70 cm stort papir patchwork. Jeg er ikke så begejstret for den mere klassiske collage.. -for tiden 😉 Derfor gik jeg lidt i tænkeboks, for at finde en anden måde at skabe et papir billede på. Jeg kigger ofte min mor over skulderen og elsker at følge med i hendes sy projekter. Selvom jeg ikke syr så meget, er der masser af inspiration at hente. Jeg har altid været fascineret af patchwork teknikken og det er jo lige til at overføre mønsteret fra stof til papir. Der er derfor også mange andre mønstre og former der kan transformeres, hvis ikke lige du er til den type jeg her har lavet. Jeg synes det er sjovt at tage en teknik fra et helt andet element og bruge det med et anderledes materialer. Nedenfor kan du finde en gratis skabelon og en step by step guide til papir projektet.
English:
I made a collage out of old magazines and paper. I have used the style of patchwork and have created a new picture for our wall at home. You can do the same. Follow the step by step pictures and select 3 colors for your picture.
All you need is : The free Template (find the link below) – Double Sided Tapes – Magazines – Scissors – Paper in the desired size
Materialer: Skabelon – dobbelt klæbende tape (kan erstattes af lim og almindelig tape) – Magasiner og blade – Saks – Et ark papir i den ønskede størrelse.
Jeg har brugt både gratis magasiner og købte blade. Du kan eventuelt også bruge bøger, reklamer og farvet papir. Brug det du har liggende!
Download skabelonen gratis HER. Print og klip en rombe ud til skabelon. Tegn gerne på bagsiden af papiret så du undgår synlige streger på billedet.
Klip romberne ud og husk at være så præcis som muligt. Så passer puslespillet bedst til sidst 🙂
Lav evt. en lille prøveopsætning før du for alvor går i krig, for at se den valgte farvekombinationen in action 🙂 Jeg har valgt at køre med rosa, sort og noget mint-grøn-blå. Du kan sagtens, som jeg, have en af farverne som har et større spænd, så længe de to andre farver er mere ens. Så opnår du stadig resultatet med 3D effekt af bokse.
Efter at have klippet en hulens masse romber, sætter jeg dem sammen 3 og 3 så de danner en sekskant. Jeg har brugt dobbelt-klæbende tape, da det allerede lå i skuffen. Det går ret stærkt og er smart når alle sekskanterne til sidst skal monteres på papiret. MEN du kan også bruge almindelig tape. Brug dog kun meget små stykker for at kunne lime sekskanterne på papiret til sidst. Limen kan nemlig ikke virke ovenpå tape.
Når bunken af sekskanter har en tilpas størrelse kan de begynde at blive monteret.
Husk at se efter de forskellige farver og sæt dem sammen i kombinationer du finder fine. Det er et sjovt puslespil at løse.. Og så kan jeg fortælle at jeg er lidt over halvvejs med de 50×70 cm… 😉
Har du fået blod på tanden kan du også se mine andre DIY projekter med collage lige HER
0 Comments
Ihh et fint projekt. Jeg er også sådan en der altid gemmer en masse papirs rester, og blade og jeg ved ikke hvad.
Tusind tak Johanne 🙂 Dejligt du også ligger inde med en masse papir og blade. Så er det jo bare at finde saksen frem 🙂
Jeg håber du får tyndet ud i samlingen 😉
Tak for din kommentar og hav en dejlig aften
Glæder mig meget til at se det færdige resultat 😉
Det kan du lige tro at jeg også gør 🙂 Den er snart færdig. Mangler noget der minder om 10 sekskanter.. Og så et smut i Ikea efter en ramme. Mon ikke jeg får købt 17 andre ting også 😉
Jeg viser det selvfølgelig frem så snart det er færdigt!
Hav en skøn aften og tak for din kommentar!
eej ser suuperfint ud! Må jeg helt bestemt prøve at lave!! Tak for endnu en god omgang inspiration!
Ih, tusind tak for din søde kommentar Julie 🙂 Dejligt, at du kan bruge ideen! Jeg håber du får lavet en skøn collage. Bliver den sådan helt fantastisk, så sender du lige et billede ikke 😉
Hav en dejlig aften
Sikke et fint projekt. Har selv kigget på min bunke af blade, den seneste tid, og tænkt; hvordan kan jeg genbruge dem.
Mvh. Michelle-Marie
Ja var lige præcis det samme jeg gjorde. Man kan samle så utrolig mange blade sammen. Det er uhyggeligt så meget papir vi bruger i hverdagen og ikke mindst kyler i skraldespanden 🙁
Håber du får lavet et par fine patchwork billeder 🙂
FED FED IDE 🙂 det må prøves !
Hvor er det skønt at høre Malene 🙂 Håber du får lavet den smukkeste collage.. og hvis du er på Instagram eller Facebook må du endelig vise den frem!
Hav en dejlig aften
[…] til min plakat kommer fra skønne Frk.Hansen. Hun lavede denne patcwork plakat, som jeg synes er helt fantastisk. Jeg kan godt lide ideen om at genbruge gamle blade, især fordi […]
Hej.
Hvis du ikke ved det så har Apartment Therapy lige linket til din blog i denne post. Prepare for traffic 😉
http://www.apartmenttherapy.com/8-diy-art-ideas-that-will-come-out-so-good-you-ll-want-to-quit-your-day-job-217662
Ja, det er helt vildt!! Du kan tro jeg også fik danset mig en lille dans, da jeg opdagede det. Shhh.. 😉 Tusind tak for tippet og dejligt med en vågen læser 🙂
Hav en dejlig søndag
Super flot!
Har du klippet en masse skabeloner ud, dem som du har linket til, og så klistret romber på, eller hvordan har du gjort det? 🙂
Vh Trine
Hej Trine
Nej jeg har blot klippet én rombe ud som har været skabelon for alle udklippene. Grunden til at jeg har lavet skabelonen som 6 kanten er for at vise hvordan de skal samles. Så gå du bare i krig med at tegne og klippe romber ud, så kan du efterfølgende samle dem i sekskanter for til sidst at montere dem på et ønskede størrelse papir.
Ps. du samler sekskanterne af de tre romber med små stykker tape og kan så efterfølgende lime sekskanterne på 🙂
Håber det gav mening.. Ellers spørger du bare igen, for så er det mig der er dårlig til at forklare 😉
Hav en dejlig aften og et skønt kreaprojkt
[…] over. Idéen er tyvstjålet fra Frk. Hansen, som har en super god krea-blog, hvor hun også har lagt en template op, så man nemt selv kan lave […]
[…] HER er et link til Frk. Hansens indlæg, hvor der også kan findes en skabelon. Fantastisk idé hun har fået sig! […]
[…] til min genopdagelse af klippe-klistre kunsten kan findes bloggen Frk. Hansen, hvor der skrevet en guide til en virkelig fin collageplakat af gamle blade. Det blev jeg […]
[…] til min genopdagelse af klippe-klistre kunsten kan findes bloggen Frk. Hansen, hvor der skrevet en guide til en virkelig fin collageplakat af gamle blade. Det blev jeg […]
Jeg har lige lavet en collage ud fra din virkelig gode ide. Det er vildt fedt at have lavet sit eget og hyggeligt imens.
Jeg har ikke været helt så præcis som jeg burde, så man skal ikke studere den alt for nøje 🙂 Jeg er glad og tilfreds alligevel
Hvor sejt Stella! Det lyder som om den er blevet helt fantastisk smuk! Skidt med den ikke er helt præcis. Det er mine heller ikke blevet alle steder. Det snyder når billederne er taget langt fra 😉
Dejligt du kastede dig ud i projektet!
God dag til dig
Helt vildt inspirerende DIY projekt! Tak for guiden! 🙂
[…] Paper Patchwork Collage […]