Jeg har for første gang prøvet at være special guest på en andens blog. -Jeg var i de bedste hænder over hos Chef’s season, som er en madblog hvor kun det bedste er godt nok.
Da Søren, som står bag bloggen inviterede mig forbi til en gang madlavning sagde jeg straks ja. Jeg synes bloggen kaster det skønneste netværk af sig, fyldt med kreative og inspirerende mennesker. Så når der er mulighed for at lave noget sammen, er det jo fantastisk. Normalt sidder vi jo alle bag skærmen når vi møder hinanden rundt om på de forskellige blogs. -Og nu vi er ved det der med at gemme sig bag en skærm. Så har Søren smækket den fineste stemningsvideo sammen fra vores dag i køkkenet. Så nu kan I se mig kaste med krydderier og jonglere med dej lige HER. (Resultatet er blevet så godt, virkelig. Jeg bliver nemlig, som en lille genert pige på 5 år der ikke kan så meget andet end at fnise, når nogen stikker et kamera i snuden på mig.)
Søren har et fint koncept hvor han af og til invitere andre bloggere forbi til en omgang madlavning. Jeg fik æren af at bestemme hvad vi skulle lave og kan I gætte hvad en der kalder sig Frk. Hansen så vælger? Tarteletter! Gammeldags med gammeldags på. -Jeg elsker det.
Søren vendte den traditionelle tartelet på hovedet.. Altså i overført betydning og har skabt en mere farverig tartelet med lækkert nytænkt fyld. Jeg siger jer, det smagte fantastisk! Du kan finde opskriften her.
Som en afslutning på vores lille møde har vi hver givet en lille gave, som du nu har muligheden for at vinde! Smut forbi Chef’s season og smid en kommentar, så er du med i konkurrencen.
Søren er en ørn med en linse og han fangede de smukkeste billeder fra vores dag i køkkenet og et fint portræt af mig. Jeg har meget få, så det her passer jeg godt på 🙂
Jeg håber, at I nyder sommeren og vi ses snart til flere DIY projekter her på bloggen!
0 Comments
Hold fast hvor ser det godt ud Gabriella, har du overvejet at blive kok.
Tak, men opskrift og det pæne resultat var ikke endt så godt hvis jeg havde været alene i køkkenet! -Jeg elsker at spise god mad, men byder mig ikke rigtig om at lave den. 😉
Men tak for opbakningen 😛
Jeg er også en sucker for tarteletter 🙂
Sikke et skønt smil du har 😀
Ja ikke, og så er der bare forbundet så meget historie og tradition til. Jeg får fx aldrig tarteletter med mindre jeg er sammen med hele familien. -Og tusind tak! Hvor er du sød, men må sige fotografen også var yderst skarp! 🙂
Hav en dejlig aften
Hei, veldig fin blogg du har, har lest den en god stund nå og liker alle dine diy-projekter veldig godt! Jag lurer litt på hvor tallerkene dine er fra? Den lyse som tarteletten ligger på? 🙂
Hej Ann-Sofie
Det er ikke mine tallerkner, desværre. Men ved det er en keramiker fra Horsens som laver det. Han sælger dog ikke til private. Men Broste Copenhagen har lavet noget lignende hans. 🙂