Opbevaring er noget vi alle i mindre eller større grad har brug for.. Nogen måske mere end andre. Men lige meget hvad, så er det skønt at have pæn og inspirerende opbevarings løsninger. Især i denne tid, hvor det at udstille sine ting er meget moderne. Det handler ikke længere om, at have et minimalistisk og hvidt hjem, men om at vise sin personlighed og dyrke de gode historier. Dette hjælper alle vores ting med og stilleben er blevet et ord alle boligmagasiner bruger og et ord vi efterhånden alle kender (Stilleben betyder noget a la; opstillinger af genstande sat sammen, så de danner et fint lille billede for øjet). Vi har derfor som aldrig før, fået brug for pæne opbevarings løsninger, der liiige kan formå at gemme de grimmeste loppefund af vejen. Derfor har jeg kastet mig ud i et lille forsøg. Jeg fik nemlig en sød udfordring af cchobby, der sendte mig en kasse med Chalky Vintage Look maling. Du ved, sådan noget der kan skabe et slidt look ved, at påføre to forskellige lag af maling og så slibe hist og her.. Men det bliver jo bare aldrig det samme som ægte patina. At skabe noget, der skal ligne noget andet, har jeg bare aldrig forstået eller været fan af. Jeg synes det er en underlig handling og det kan hurtigt virke falsk og er man først endt der, så ryger hele charmen. Derfor gik jeg lidt i panik, da jeg fik åbnet kassen med min udfordring og så alle de bøtter med Vintage Look maling! Jeg synes dog, at jeg har fundet en måde at bruge malingen på, der giver mening. Og står du ikke lige og har Chalky Vintage Look maling i skabet, så kan du bruge alle typer af maling til dette projekt og med en pensel tilføje mønsteret, som jeg har slebet frem. Så giv dine æsker og kasser nyt liv med maling eller køb de billige og giv dem en overhaling, som jeg har gjort her.
Jeg fandt en gul kasse på tilbud i Ikea. Farven passede ikke så godt ind herhjemme, men kvaliteten var god og prisen på 20 kr. helt i orden. Derfor røg den i den blå pose og er nu klar til at få en lille make over. Det er altid en god idé, hvis du ønsker at spare lidt, at se mulighederne i de gode tilbud. -De har det nemlig tit med, at indeholde noget som butikkerne ikke kan få solgt. Så det er tit noget i skæve farver og former. Så vend det på hovedet og brug 5 minutter på, at tænke: “Hvad nu hvis jeg.. maler den, ombetrækker den, fjerner dutten her, eller tilføjer dimsen her.” Det er sjovt og sætter gang i den kreative proces.
Alt du skal bruge til dette projekt er: Gamle opbevaring eller nyindkøbt (gerne på tilbud) – Chalky Vintage Look maling – Pensler – Fint sandpapir
NB. Har du ikke det dér Chalky effekt maling stående i skabet, så kan du bare bruge almindelig maling. Her tænker jeg på akryl maling eller maling til træ og vægge indedøre – Pensler
Jeg har givet den gule kasse en lys bund farve.
NB. Bruger du almindelig maling uden vintage effekt. Så påføre du baggrundsfarven først og tilføjer derefter mønsteret med løse penselstrøg i en anden farve.
Husk, at når du laver mønsteret skal penslen være halvtør for at få penselstrøgs effekten. Hav et stykke papir ved siden af så du kan teste hvor meget maling der skal på for at få denne effekt frem.
Lag nr. 2 er en mørkere grøn tone og påføres når første lag er tørt.
Når lag nr. 2 er tørt kan du slibe mønsteret frem, det er nemt og går meget hurtigt!
Jeg har beholdt den gule farve indeni, da jeg synes den passer fint til de grønne toner og giver en sød detalje.
Det færdige resultat passer fint til resten af mine opbevaringskasser, der er en blanding af Hay og Søstrene Grene. Kassen indeholder nu en masse krea udstyr og står på kontoret. Jeg er allerede gået på jagt efter flere “grimme” kasser der kan tåle en make over!
Chalky Vintage Look malingen er givet af CChobby
0 Comments
Ser fedt ud 🙂 som dig forstår jeg heller ikke helt den der med at lave slidt med vilje, men din løsning kan jeg godt bruge. Jeg har nogle gode skoæsker stående som var for gode til at smide ud, tror da de skal have en overhalning 😉
Hvor lyder det skønt 🙂 Nej, vel. Det er noget underligt noget at lave falsk patina.. 😉
Håber du får givet dine skotøjsæsker nyt liv!
Hav en dejlig aften
Hvor er reolen fra? 🙂
Hej Julie
Den er fra Harald Nyborg og kostede lige lidt under 100 kr. 🙂
[…] Punch Screw Punchen er et værktøj, som jeg er rigtig glad for er blevet tilføjet i kreakassen. REDESIGN DIN OPBEVARING. Opbevaring er noget vi alle i mindre eller større grad har brug for.. Nogen måske mere end […]