Her til aften har jeg siddet slukøret ved computeren. I disse måneder hvor vi er boligløse, har jeg svært ved at holde naturligt liv i bloggen. Det knirker og knager på øverste etage for at finde en måde, at kunne blogge. Her til aften begyndte jeg, i mangel på nye indlæg, at kigge lidt tilbage og få sorteret og ryddet op i billedebiblioteket.. Og der midt i alt det I har set, lå en glemt DIY. Den er ved, at være et år gammel og det er sjovt, som jeg så tydeligt kan se hvor hurtigt jeg ændre udtryk, styling og i det hele taget arbejder med projekterne på. Det er fedt at se at det ændres udvikles og bliver skarpere og nogle gange tager et dyk, som jeg kan sidde og krumme tær over nu ;-). Men her får I altså en gammel sag, som bestemt ikke blev droppet med vilje. Jeg leder videre og ser om jeg kan finde flere glemte skatte 🙂
Collagen er lavet af udklip fra magasiner og blade. Holder man lidt øje, findes der mange gratis magasiner som har fint papir og lækre prints. Jeg slæber de bedste med hjem og gemmer dem til netop et projekt som dette. Jeg er ret glad for Magasin’s Living der er fyldt med de materialer, teksture og farver som afspejler trends og tendenser. Når du har et par blade klar, skal der tegnes eller printes skabeloner af et ønskede motiv. Jeg har valgt et par dyr ud. Men man kan også lave fx bogstaver eller geometriske former. Klip skabelonen ud, det er denne der skal limes på og der går derfor en skabelon til hver collage man ønsker at lave. Klip små tilfældige trekanter ud i de ønskede farver og lim dem på skabelonens ene side. Fortsæt til hele siden er dækket og lad det gerne gå ud over kanten på skabelonen, som vist på billedet ovenfor. Når limen er tør, vendes skabelonen om så man kan klippe efter skabelonen. Klip det overskydende papir af med en lille saks. Nu skal den bare limes på et stykke pap eller farvet papir.. og vola!
Du kan selv gå på jagt efter skabeloner og silhuetter eller du kan downloade en af mine lige her:
Skabelon flamingo Skabelon hund Skabelon K Skabelon kanin
0 Comments
Hvor er det fint 🙂 Godt du fandt det frem igen.
Mvh. Michelle-Marie
Ja det var et held jeg lige fik kigget lidt af de gamle mapper igennem 🙂
Og tusind tak! Hav en dejlig aften
Hvor er de bare flotte. Flamingoen er så skøn. Jeg har faktisk selv forleden været ved at lave collager og har også brugt living-magasinerne, for de er fulde af flotte farver og print.
De er skønne de magasiner! Viser du dine kreationer frem nogle steder? Jeg bliver lidt nysgerrig 🙂
Flamingoer er nogle finurlige og smukke dyr!
Hav en dejlig aften og tak for din kommentar 🙂
Hvor er den fin, det ser nemt ud, og jeg har mængder af blade liggende jeg kan bruge, så det må prøves. Kan måske også bruges til en værtindegave. :0)
Ja, de er så fine som gave.. Det med alle bladene kender jeg godt, man kan ikke rigtigt få sig selv til at smide dem ud. Men her er en god måde at genbruge dem på 🙂
Jeg håber du får lavet en masse fine illustrationer!
Hav en skøn aften og tusind tak for din kommentar 🙂
Hold op, hvor er den fin! Jeg bogmærker lige din side til når jeg skal på barsel. Det er jo et vildt fedt projekt 😀
Hvor dejligt! -Både med barsel og bogmærket 😉
Du må endelig vise lidt frem på IG, hvis du får lavet noget ekstra lækkert 🙂
Hav en skøn aften og tak for din dejlige kommentar!
Jeg er VILD med det her billede – Hvor er det flot!! Din blog er super fed og inspirerende! 🙂
Håber du vil kigge forbi vores blog på sundesager.dk
Knus Amalie
Hvor er det fint 🙂 Det tror jeg, at mine piger vil synes er sjovt at lave.
det er simpelthen så fint! er helt vild med fugle-saksen, hvor har du fundet den? http://rikkekamstrup.blogspot.dk/
Hej Rikke 🙂
Tusind tak og undskyld mit sene svar.. Saksen er en sysaks og den kan fås i de fleste stof og sy butikker til omkring 100 kr 🙂
Ej, hvor er den lækker! Super smuk collage, intet mindre – dejligt den bran go’e idé kom frem til lyset igen:-) Glæder mig allerede til at se hvilke andre skjulte skatter du har i gemmerne. En yderst smuk dag til dig!
Virkelig flot lavet! Jeg har selv lavet flamingoen nu, både som plakat og på kort. Nu vil jeg bare gerne prøve med flere slags dyr eller andre motiver. Så hvor har du fundet dem henne? Er det nogen, du selv har lavet? 🙂
Vh Trine
Hej Trine 🙂
Du kan lave dem selv digitalt, jeg bruger photoshop, eller du kan finde dem på nettet. Søg på det motiv du ønsker fx. “bird silhuet”. Så kommer der en masse billeder frem der alle er ren kontur 🙂
Dejligt du kan bruge DIY projektet
Hav en skøn aften