Årets julebord skal være med julehjerter og det fine ved de her hjerter er at de jo er julepynt og serviet i et. Hvor smart er det ikke lige. En anden ting der er ret smart er at du kan bruge dine servietrester. For de behøver altså ikke være ens alle de her hjerter. Vi kender de flettede julehjerter som nogle i forskellige farvet og mønstret papir. Så dine må jo også rigtig gerne være forskellige. Så brug endelig nogle af de servietter du allerede har i skabet. Du kan printe 2 forskellige skabeloner. Det ene julehjerte er det du ser på billedet med 9 foldninger. Julehjertet herunder der hedder simpel udgave er med kun en slids i og giver et hjerte med 4 foldninger. Det gør det noget nemmere og hurtigere at folde hjerterne. Jeg er blevet mest glad for den simple udgave. Lagene i servietterne kan nemlig godt begynde at være ekstra drilske når man skal folde så mange gange. Så anbefalingen herfra er klart at downloade og printe den simple udgave:
Klip den ud og læg den ovenpå servietten. Inden du klipper skal du lige huske at vende skabelonen rigtigt på servietten. Bunden af skabelonen (den der ikke buer) skal ligge mod den lukkede side af servietten. Når du har lagt skabelonen rigtigt er det bare med at klippe og folde. Så er du hurtig klar til at byde dine gæster velkommen til et smukt dækket julebord. Du kan se videoen af mine julehjerter på Instagram profilen @gabriella.holm
Hvis du tænker at det er en lidt forsimplet udgave af et flettet julehjerte, så er det helt korrekt. Jeg har kun lavet 2 slidser i hver halvdel, som skal flettes.. og det er der altså en god grund til. Jeg startede med at lave 5 slidser i hver halvdel. Det var virkelig et projekt at folde så mange strimler ind over hinanden, når materialet er så tyndt, som en serviet jo er. Så inden du begynder at kaste dig ud i en mere avanceret udgave, så prøv lige denne her af først og overvej så lige hvor mange du skal lave 😉 Jeg synes denne her udgave er nem når man skal lave mange. Synes du allerede det driller med de 3 slidser, så prøv at print en ny skabelon og lav én enkelt slids i midten. Så er der mindre at folde.
Med servietterne i hus kan du hurtigt tilføje lidt grønt og evt. nogle grene/kogler til bordet. En lyskæde ved og så er bordpynten hjemme. Jeg nyder at gå i naturen og finde grønt til bordet. Et godt tip er at gøre det et par dage i forvejen. For når stedsegrønt, kogler og gran kommer indenfor i varmen har dyrene (altså de der små kriblekrable dyr) det med at komme frem.. og der er ikke noget der kan ødelægge et fint pyntet bord som en masse små dyr på bordet. Så ud i naturen et par dage før, tage pynten indenfor så det ligger lunt et sted og dyrene kan forlade tingenen inden det ryger på bordet.
Hvis du går med de her julehjerter og grønt som dekoration på årets julebord kan du gøre det ultra billigt og det bliver virkelig fint! Vil du lige sætte den sidste prik over i’et, så tilføj en grangren eller et stykke indpakket slik i hvert julehjerte som en dekoration eller lille overraskelse/gave til gæsten.
Rigtig glædelig jul!