Jeg har lavet mig en lille bunke kunst klodser.. De er fantastiske at lave små stilleben af og er blevet en fin og finurlig dekoration her hjemme. Jeg har efterhånden set mange udgaver af interiør klodserne og fik et stort behov for også selv at eje nogle 🙂 Det er jo heldigvis ikke en umuligt opgave at male klodserne selv, det eneste det kræver er lidt mønster fantasi 😉 Jeg har samlet et moodboard på Pinterest, som du kan finde her. Derimod kan det være et større projekt at finde træklodser til små priser, der ikke kræver nethandler over atlanten… Derfor gik jeg i spilskuffen og hev det gamle klodsmajor spil frem. Klodsmajor er jo som skabt til at lave interiør klodser af! Mit spil er dog af den nyere udgave, som betyder at klodserne er lavet af plast. Jeg sorterede et antal gule klodser fra til projektet. -På den måde kan man stadig bruge alle brikker til at spille med, hvis nu trangen til et spil klodsmajor skulle opstå sidenhen 🙂
Alle klodserne har fået et par lag hvid maling for at dække den gule farve. Herefter er det bare med at tegne farverige mønstre og figurer.
Du skal bruge:
Et spil klodsmajor (Gå evt. på genbrugsjagt, hvis ikke du allerede har spillet)
Hvid akrylmaling
Pensel
Posca tusher
Evt. en lineal
Jeg synes ikke det gør så meget ved det færdige resultat, at det ikke er træklodser. Eneste minus ved plasten er at der selvfølgelig ingen synligt træ er. Men de hvide flader giver nu også klodserne et skønt udtryk! Jeg har allerede flyttet rundt på klodserne frygtelig mange gange. Det er så hyggeligt at lave små tableauer. Jeg tror de bliver et hit herhjemme 🙂
0 Comments
Virkelig sjov ide!
Dejligt at du kan lide den 🙂
Hav en skøn dag
Ej hvor sjovt! Ud fra dit billede på IG havde aldrig gættet at det var klodserne fra det gamle Klodsmajor spil du havde brug..
Nej det kan jeg godt forstå.. 😉 Det er næsten det der er det mest charmerende ved idéen 🙂
Hav en dejlig dag
Så fed ide, den kommer jeg da helt sikkert til at tyvstjæle 😉
Ih det lyder dejligt! Pøj pøj med projektet. Giv endelig lyd hvis du viser resultatet frem 🙂
Hav en skøn dag
Super skøn idé! Og udførelsen er ikke til at sætte en finger på. 🙂
Ih tusind tak 🙂
Det er jo bare så dejligt at høre!
Hav en skøn dag
Fantastisk ide – Tak for den 🙂
Det var bestemt så lidt! -Så skønt at du kan lide den 🙂
Hav en dejlig dag
Superfin ide, det ser rigtig flot ud, og tak for tippet… :0)
Det var bestemt så lidt 🙂 og tusind tak!
Hav en dejlig dag
Genialt det vil jeg også prøve 🙂
Det er jo bare så skønt at høre!! -Håber du får lavet nogle lækre klodser 🙂
Pøj pøj med projektet og hav en fantastisk dag
SÅ skøn ide – de er virkelig sjove 🙂
Tusind tak skal du have 🙂 Det er dejligt du kan lide idéen!
Hav en skøn dag
Ej, hvor er det en SKØN idé 🙂
Måske til en gave til de yngste.. Jeg er hooked!
Ja, det ville da være en skøn gaveidé! Godt tænkt 🙂
Håber du får fundet tusher og klodser frem 😉
Hav en dejlig dag
De er så super skønne de klodser! Og mega sjovt at se at du på din pinterest har min lampe :)))