Jeg forstår ikke, at jeg ikke har lavet dette lille trick for flere år siden og det er også derfor denne lille bitte DIY har fundet vej til bloggen. Der er garanteret flere som mig derude, der bare ikke lige har tænkt over hvor nemt det er at skifte udtrykket. Det gælder jo hele vejen rundt. Krydderier, mel, sæbe, opvaskemiddel, shampoo osv. Der er måske mere der kan trænge til en lille forvandling? Her kan du i hvert fald se min.
Jeg elsker at indrette med en god blanding af genbrugsfund og hjemmekreerede ting. Et par af de nyeste fund er marmor plade og bræt ovenover. Skærebrættet i træ er ved at være et par år gammelt, er hjemmelavet og noget man kan se lidt nærmere på her. Nu hvor vi er flyttet, ville jeg gerne have olierne til at stå på køkkenbordet frem for at være gemt væk i et skab som i den tidligere lejlighed. Jeg synes det er skønt, når et køkken lever og giver et indtryk af at blive brugt. Det er lidt lige som at se alle de slidte og farverige pensler i kreakontoret. Det er inspirerende. Derfor skulle den grønne marmor bruges til at holde styr på olier og eddiker.
Men det er som om det hele falder lidt til jorden når rapsolien på budget rammer marmor pladen..
Man kan meget hurtigt og billigt få en fin olieflaske. Alt der skal bruges er en dymo og en flaske. Min er fra CChobby og indeholder 1 Liter. Det er nemlig vigtigt, at en nyindkøbte olie kan være i den nye flaske. Så jeg ikke skal have en kvart olie til overs der skal opbevares et andet sted i køkkenet.
Vask flasken, hæld olien i og sæt dymo på. Nemmere bliver det ikke.
0 Comments
Hvor hitter man sådan en fin dymo henne?
Hej Stine 🙂
Så er indlægget opdateret med link til dymo. Jeg har købt min i en fysisk butik i Aarhus til 100 kr. Men den er magen til den i linket og prisen stemmer også overens. 🙂
Hav en dejlig dag og held og lykke med dymoen 😉
Hej, fin idé:) Hvor i Århus har du købt din dymo? Mvh
Hej Lena. Den er fra Børnenes magasin i Badstuegade 🙂
Men så vidt jeg kan se ud fra deres hjemmeside så har de ikke længere den model..
Men butikken er helt bestemt et besøg værd
http://www.bornenesmagasin.dk/shop/frontpage.html
Hav en dejlig dag
Den er vist også på tilbud i Panduro for tiden (det var den ihvertfald forleden)
Skønt Lene 🙂 Jeg kommer ikke selv så ofte i Panduro, så tusind tak for tip!
Hav en dejlig dag
Velbekomme – tror man kunne få den for en 70-krone :o)
*ha ha ha* jeg tænkte også “ej ikke den der billige flaske på 1. billede” – Ser mega godt ud!!!
Hvad bruger du den billige rapsolie til??? Jeg køber nemlig altid den billige solsikkeolie til pasta-vandet osv….
Godt set 😉
Jeg bruger den til det samme som du nok bruger solsikkeolien. Men rapsolien indeholder omega3 fedtsyre hvilket solsikkeolien ikke gør. Det er noget med at vi skal have lidt Linolsyre i den daglige kost og den findes ikke i særlig mange madvarer. Rapsolien er en af dem der har et højt indhold af denne syre.. Solsikkeolien har flere umættede fedtsyrer end rapsolien og det gør blandt andet også at rapsolien tåler en højere varme før den bliver ødelagt. Det siges at de sundeste olier, sådan lidt
Det bliver lidt en voldsom snak om olie det her 😉 Men hvis du ikke har en speciel kærlighed til solsikkeolien vil jeg helt klart anbefale dig at skifte til raps eller olivenolie. -Altså uden at jeg ved særlig meget indenfor området selvfølgelig 😉
Hav en skøn dag
Ser fint ud! Jeg må altså have fat i sådan en Dymo til mine patentglas – Håber snart vi ses 🙂
Ja det må du da.. Det nye køkken skal da have en gang dymo 😉
Vi må lige tage et hus- og lejlighedsbesøg hos hinanden når vi engang er klar 😛
Hav en skøn dag
God ide! 😉
Det er utroligt, hvad dymo kan gøre! Jeg er også virkelig glad for mine, som er gamle 70’er modeller.
Og jeg tror vist, at jeg skal se efter sådan et marmorbrædt. Very classy! 🙂
Åh jeg har også to gange købt mig en skøn retro dymo. Og når man så kommer hjem og stikker tapen i, ja så virker den ikke 🙁
Dejligt din stadig kan! Ja sådan et marmorbrædt er skønt. Go jagt!
Hav en dejlig aften
Mere behøver der ikke til. Lille men skønt DIY 🙂
Mvh. Michelle-Marie
Nej det er jo tit det simple der er bedst.. Så det er praktiseret nu 😉
Hav en dejlig aften