Jeg har barnets bog til begge mine børn. Problemet er bare at de aldrig bliver åbnet og jeg får aldrig skrevet i dem. Når jeg endelig sætter mig med dem kan jeg ikke huske de forskellige minder og milepæle der skal udfyldes med. Bøgerne er skønne men her hos mig kan de give en smule dårlig samvittighed. Derfor har jeg brugt en anden løsning og den vil jeg dele med dig. Dig der måske heller ikke er god til at ryste lange og mange sætninger ud af ærmet eller til dig der glemmer alt om barnets bog på øverste hylde i bogreolen. Eller dig der bare ikke har lyst til at bruge penge på sådanne bøger. Jeg har nemlig lavet en ganske gratis løsning. Print den lige HER.
Du får 1 A4 ark som er delt op i årets 12 måneder. Der er ikke meget plads i hver rubrik og det er meningen! Så kan du nemlig hurtigt sætte flueben uden at føle at det kræver en masse af dig. Hav den gerne liggende/hængende fremme på fx opslagstavlen, ved skrivebordet eller på børneværelset sammen med en kuglepen. Så kan du ultra kort skrive ned undervejs som månederne går.

Jeg har brugt den til at skrive ting som:
September: Du mødte din søster og bedsteforældre for første gang, Du tog 300 g på den første uge. Du fik tøjbamsen af olde.
Oktober: Du kan smile nu, vi fandt dit navn, du mødte faster og onkel. Første gang vi overnattede ude.
November: Du kan trille, din søster sagde hun elsker dig, du blev døbt
December: Jul i Brande, Du fik et tumlebræt, spisesæt og godnatbog, Nytår i Harlev. Du vejer nu 6,8 kg. og måler 64 cm.
Januar: Du smagte grød, du kan krybe, du pludre (meget), du har prøvet at sove igennem. Du vejer nu 7,5 kg og måler 66 cm.

Det tager 2 sekunder lige at skrive de store milepæle ned. Print evt en ny hvert år og noter årstallet. Sæt dem i en mappe eller saml det i en lille æske. Her kan du også tilføje hånd- og fodaftryk og nogle billeder, så har du din egen hjemmelavede barnets bog som kun indeholder de ting du synes er vigtige at få med.

Share

You Might Also Like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *