Her kommer en lille fortsættelse.. Jeg har nemlig videreudviklet lidt på string art ophængene. Jeg har været ude og købe en stor perleplade, sådan at jeg kan lave endnu større cirkler. For at sikre at de ikke knækker har jeg blot tilføjet endnu en række perler. Det synes jeg absolut ikke gør noget for deres sirlige udtryk, når de nu skaleres op til den store cirkel. Denne gang har jeg brugt en tyndere tråd og så har jeg købt de fineste perlemors Hama perler.
Du finder vejledningen, step by step på ophængene i Hama perler i min bog “Perler med Gabriella”, den kan købes i landets boghandlere.
Den tynde tråd skaber et smukt mønster og i guld synes jeg at den bliver meget julet.
Til slut har jeg sat et par perler på snoren. De er også fine som pynt på julegaverne, i vinduet eller på juletræet.
Jeg drømmer lidt om at fylde et helt juletræ med dem. Åh, jeg tror det ville være så smukt! Indtil videre bliver de hængt på grene og brugt som pynt på årets julegaver.
0 Comments
De er smukke. Helt vildt. Tror dog ikke jeg behersker roen til at undgå guldtråd rundt om halsen i processen 😉
Tusind tak Libbie.. Jeg har haft en flok veninder til krea aften hvor vi netop lavede disse ophæng.. Og jeg vil sige at deres tålmodighed og fingerfærdigheder er meget svingende 😉 De fik lavet de smukkeste ophæng og jo, det krævede lidt sved og tæt på en enkelt tårer, men hold op hvor lyser stoltheden også ud, når ophænget lykkes. Men guldtråd om halsen lyder selvfølgelig ikke særlig rart 😉
Hav en dejlig december dag
Eejjj hvor er de bare flotte. Men må indrømme at det har jeg sgu ikke tålmodighed til. Men flotte er de.
Ja, man skal nok lige vælge den rigtige dag at kaste sig ud i ophængene. Men systemet ser jo meget mere komplekst ud end det egentligt er. Synes bestemt at du skal prøve.. En dag hvor du har god tid og er i ekstra godt humør 😉 😉
Hav en skøn dag!
Hvor fedt!! Inspireret af dit første indlæg gik jeg igang og må indrømme at min begejstring for resultatet er bibeholdt, – men selve processen var knap så skøn ;-D Nu har jeg lige forsøgt din nye metode og det fungerer rigtig fint – så tusind TAK. Så kommer der alligevel hama perler på vores juletræ. Jeg er helt enig med dig – et helt juletræ med disse ville være kønt 🙂
Mange julehilsner
Mette 🙂
Haha ja, jeg må også indrømme at jeg var ved at knibe en tåret for et stykke tid siden da en af ophængene bare ikke ville som jeg. Det kan være ret så frustrerende 😉 Dejligt resultatet bliver så fint, så der er en gulerod for enden. Jeg er også blevet ret glad for denne måde at lave dem på! Tak for din kommentar og hav en fantastisk jul 🙂
De er virkelig bare så fine. Kan godt ske jeg skal erhverve mig nogle perler og perleplader. 🙂
Glædelig jul! 🙂
Det synes jeg bestemt, at du skal 🙂 Håber du får lavet nogle smukke ophæng.
Tusind tak og i lige måde Chalotte 🙂
Hold op, hvor er de fantastiske! Jeg får lyst til at lave perler hele natten! (men jeg må hellere sove, har ikke juleferie endnu… 😉
Tusind tak. Haha, nej det går selvfølgelig ikke.. Men mon du har fået ferie nu og har tid til at gå lidt i krea hjørnet? -Det håber jeg 🙂
Hav en skøn jul!
Ih hvor er den store udgave er godt nok også flot 😀
Mvh. Michelle-Marie
Ja, den er jeg også ret vild med. Den passer også rigtig godt i størrelsen til vores store vinduer 🙂
Hav en dejlig jul og tak for din søde kommentar!
Jeg sad og rodede med ophængene i går og er helt vilde med dem. Men var flere gange udsat for at løbe tør for snor.
Har du et godt tip til hvordan jeg måler hvor meget snor der skal bruges?
Jeg har lavet mine hama-cirkler på en stor plade, så størrelsen varierer en del.
Se svar nedenfor 🙂
Hej Pernille
På en lille rund perleplade er der 42 perler rundt. Hvis du så måler cirklens diameter som her er 7 cm. Kan du så ikke gange 42 med 7 = 297 og derved skal du 2,9 meter snor. Rund måske op til 3 meter 🙂
Så det samme gør du bare med den store cirkel.
Lad mig endelig høre om det hjalp dig videre. Så skønt du er i gang med projektet!! 🙂
Hav en dejlig dag
Hvor er den bare smuk! 😀
Må jeg spørge hvordan du starter og afslutter tråden? 🙂
Du starter med at holde snoren. Efterhånden fiksere de overlagte snore der hvor du startede og så behøver du ikke længere holde den med en finger.
Når du er nået hele vejen rundt og de to snore mødes, binder jeg bare en knude. 🙂
Pøj pøj med projektet